Vedligeholdelse af vinduer og døre

Her har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan vedligeholde dine vinduer og døre, så du bevarer deres funktion og levetid. 

Der er forskel på, hvordan du skal vedligeholde dine elementer efter om, det er produceret i rent træ eller træ med ydre aluminiumskant.

Se vores vinduer

Se vores døre



Dette skal du gøre hvert år

Uanset hvilke vinduer og døre, du har i huset, anbefaler vi, at du årligt foretager et vinduestjek, hvor dine vinduer og karme rengøres.
Alle dine beslag og greb, som er bevægelige skal også smøres og tjekkes igennem.

Det er også en god idé at tjekke vinduets fuger og tætningslister igennem.
Fugerne skal være intakt og pæne, mens gummilisterne/tætningslisteren skal skiftes,
hvis de er blevet møre og ikke længere sidder korrekt fast på vinduet.




Vedligeholdelse af trævinduer


Har du vinduer i træ skal du holde øje med overfladen på din maling. Begynder den at slå revner og sprækker, skal du reagere. Får vinduet lov til at stå med krakeleret maling, vil træværket blive fugtigt, og der kan komme råd og svamp, som er ødelæggende for vinduet. Som alt andet i huset, er det bedst at forebygge frem for at reparere.
Er uheldet ude og din maling er begyndt at krakelere, må du i gang med en gang slibning, grunder og ny maling.
 
Er der ingen skader på dit vindue og vil du blot forebygge dine vinduer, kan du klare det med en gang grundrens, sandpapir og ny maling. Vi anbefaler, at du giver vinduer to tynde lag maling frem for et tykt lag. Lad gerne malingen tørre et døgns tid mellem hvert lag. Husk, at du hverken skal male tætningslister, beslag eller garanti- og produktionsmærkater.
 
Det er en god idé at lave et forårstjek, hvor vejret hverken er for varmt eller vådt til at male dine vinduer.
 
Har du hverken tid eller mod på, at vedligeholde dine gamle fyrretræsvinduer, så kan du med fordel læse mere om vores træ/alu vinduer, som har et minimalt vedligeholdelsesbehov.


Vedligeholdelse af træ/alu produkter


Døre produceret af træ og aluminium kræver ikke meget vedligeholdelse af dig, men der er dog alligevel et par ting, som er fornuftigt at gøre.

Den udvendige karm og flade skal hverken lakeres eller males regelmæssigt. Det er en god idé at aftørre hele døren, inklusive karm og ramme med en fugtig klud et par gange årligt.

Indvendigt, anbefaler vi, at du vedligeholder dine trækarme ved at rengøre dem regelmæssigt med et mildt rengøringsmiddel og en opvredet klud. 

Endeligt er det også en god idé at smøre hængsler, håndtag og låse 1-2 gange årligt, for at bevare smidigheden og funktionaliteten. Disse små forbedringer forlænger dine vinduer og døres levetid og gør, at de forbliver smukke og funktionsdygtige mange år frem.

 

Læs om træ/alu vinduer  

Vedligeholdelse af PVC elementer


Vores vedligeholdelsesfrie plastdøre kræver meget lidt for at fremstå flotte og funktionelle år efter år. Vi anbefaler, at du med jævne mellemrum rengør karme og rammer med en våd klud og en anelse mildt rengøringsmiddel.
 
Oplever du, at dine hængsler og andre bevægelige delelementer begynder at virke tunge, kan du giver hvert led en smule olie.
 
Holder du dine vinduer og døre vedlige med et årligt eftertjek kan du holde arbejdet til et minimum, da der sandsynligt ikke vil være kommet store skader, som tager tid at få repareret.
 
Slidtage på dine vinduer afhænger af, hvor dit vindue er placeret. Særligt vinduer der vender mod syd er hårdest ramt, da solens stråler er hård ved elementernes ydre skal.
 
Efterlever du et årligt eftertjek vil du til gengæld opleve flotte vinduer mange år frem.


Er du i tvivl om, hvilke vinduer og døre du skal vælge?

Er du i tvivl eller har du brug for professionel hjælp er du velkommen til at kontakte os via telefon eller mail.

Vi har et helt team af professionelle rådgivere klar til at hjælpe med gode råd og kompetent vejledning til dit valg af vinduer. 

Kontakt os i dag på telefon +45 3515 4720 eller via email info@eiko.dk