Vinduet, der holder sig pænt år efter år
Med træ/alu vinduer får du et vindue, som holder sig pænt år efter år
- og kræver minimal vedligeholdelse. Vores Træ/alu er produceret i knastfrit fyrretræ og beklædt med udvendig alubeklædning.

Fordele ved at vælge træ/alu vinduer
Der findes mange forskellige vinduestyper, som på hver sin måde tilfører en charme, brugervenlighed og funktioner til din bolig.
Med vinduer i træ/alu får du det bedste af begge verdner, hvor udseende og praktik går hånd i hånd. Vores træ/aluvinduer er produceret i fingerskarret træ, hvor knaster, ujævnheder og risikoen for harpiksudtrak elimineres og dertil er den udvendige side af vinduet lakeret i aluminiumspulverlak, som kræver minimum vedligehold.
Hvad end du er på udkig efter palævinduer, topstyret vinduer eller en helt tredje model, fås det i vores træ/aluserie. Dette betyder, at du kan få netop den type vindue, du ønsker dig, uden at skulle tænke på at vedligeholde løbende – der er nemlig 10 års garanti på alle vores vinduer i træ/alu.
Vedligeholdelse af vinduer i træ/alu
Vinduer produceret af træ og aluminium har tæt på intet behov for vedligeholdelse. Den udvendige karm skal hverken lakeres eller males regelmæssigt, men det er en god idé at aftørre karm og ramme med en fugtig klud et par gange årligt.
Den indvendige del af vinduet består af kvalitetstræ og derfor er det også minimalt, hvad du behæver at gøre her. Vi anbefaler, at du vedligeholder dine trækarme ved at rengøre dem regelmæssigt med et mildt rengøringsmiddel og en opvredet klud.
Endeligt er det også en god idé at smøre hængsler og greb 1-2 gange årligt, for at bevare smidigheden og funktionaliteten. Disse små råd forlænger dine vinduers levetid og gør, at de forbliver smukke og funktionsdygtige mange år frem.
Stort udvalg af design og modeller
For at finde det rigtige design til netop dit hjem, er der flere overvejelser, der gør sig gældende. Ønsker du et topstyret vindue i træ/alu, hvor du kan åbne det i bunden? Eller måske er det klassiske bondehusvindue med sprosser lige det, der giver din bolig, det ydre, du leder efter?
Underordnet hvilken type vindue i træ/alu, du er på udkig efter, så har vi hos EIKO et stort udvalg af design, modeller og farver.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige træ/aluvindue til din bolig.
Topstyret vinduer i træ/alu
Topstyrede vinduer har i mere end 50 år været en af danskernes foretrukne valg af vinduer.
Med et topstyret vindue i træ/alu får du både et skønt lysindfald, minimal vedligeholdelse og funktionalitet på højt plan.
Har dit hus store vinduespartier, klassisk facader eller idylliske bondehusvinduer er mulighederne for at tilpasse et topstyret vinduessystem mange.
Traditionelt produceres et topstyret træ/alu vindue uden sprosser eller midterpost, men ser dit hus bedst ud med det klassiske opdelte vindue, kan vi uden problemer producere topstyrede vinduer med sprosser, som gør, at du kan vælge dine drømmevinduer med den praktiske og elegante topstyrede funktion.
Fastkarmsvinduer i træ/alu
Fastkarmsvinduer er en skøn mulighed for at få optimalt lysindfald via store glasflader, hvor vindues størrelser kun begrænses af dine drømme.
Vinduet har ikke et åbne- og lukkesystem og derfor er fastkarmsvinduer perfekte til gulv til loft-vinduer eller hvor hele væggen skal være af glas.
Fastkarmsvinduer i træ/alu inviterer naturen ind i stuen, hvor karmens flotte og funktionelle design skaber rammen om rummet i vedligeholdsfrie materialer. Du kan få de store flotte fastkarmsvinduer både med og uden sprosser, så du kan sætte dit eget præg på dit hjems nye vinduer.
Vi tilbyder desuden sikkerhedsglas, så du ikke skal bekymre dig for et itu gået vindue ved sammenstød.
Bondehusvinduer i træ/alu
Et hus med bondehusvinduer i træ/alu har en klassisk charme og et varmt, hyggeligt og traditionelt udseende.
Bondehusvinduer opdeles af sprosser enten i kryds eller på langs.
Hvor mange sprosser, der skal på hvert vindue, kommer an på dine ønsker og vinduets højde. Vi producerer dine bondehusvinduer i kvalitetsmateriale med mulighed for åbning på flere måder, så du kan give din bolig et klassisk look og få dejligt lysindfald og udluftningsmuligheder samtidig.
Vi leverer bondehusvinduerne med stormkrog og anverfer eller det mere brugervenligt lukkesystem med paskvilgreb, alt efter dine ønsker.
Bondehusvinduer i træ/alu er en ideel måde at optimere din bolig, som klæder sig bedst i denne stil, uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.
Dannebrogsvinduer i træ/alu
En smuk bolig har velholdte vinduer og det er nemt at få med dannebrogsvinduer i træ/alu. Dannebrogsvinduer er en dansk klassisk, som giver mulighed for brede vinduesflader, fantastisk lysindfald og samtidig muligheden for at åbne det lille topvindue og sikre udluftning.
Det traditionelle dannebrogsvindue giver stor mulighed for variation og kan produceres helt op til 230 cm i højden, hvor mange andre vinduestyper laves i maksimum 150 cm. Dannebrogsvinduer i træ/alu åbnes i siden og kan enten åbnes mod højre eller venstre – dette er helt op til dig.
For optimal brug har du også mulighed for at vælge lukkesystemet der bedst opfylder dine ønsker – hvad end du ønsker standard stormkroge og anverfer eller den moderne lukkemetode med paskvilgreb.
Fastkarmsvinduer med opluk i træ/alu
Fastkarmsvinduer med opluk i træ/alu er den perfekte kombination af fastkarmsvinduer og topvinduer vinduer. Fastkarmsvinduer i træ/alu er en skøn løsning til store flade, hvor du samtidig ønsker at have mulighed for at åbne og invitere naturen ind i stuen.
Karmens flotte og funktionelle trædesign skaber rammen om rummet, mens aluminiummen skaber et flot og tæt ved vedligeholdelsesfrit ydre. Du kan få de store flotte fastkarmsvinduer både med og uden sprosser, så du kan sætte dit eget præg på dit hjems øjne.
Fastkarmsvinduer kan bruges til at adskille rum og invitere udelivet indenfor eller indrette udestuen, som en tryg og vindtæt oase i haven. Vi tilbyder desuden sikkerhedsglas, så du ikke skal bekymre dig for et itu gået vindue ved sammenstød.
Udestueelementer i træ/alu
Hos EIKO går vi meget op i at skabe funktionelle vinduer og døre til det rette formål. Derfor laver vi specieldesignede udestueelementer i træ/alu.
Fordelen ved, at installere et udestueelement i træ/alu, frem for fx fastkarmsvinduer er, at disse fås med spændestykke i top og bund for størst mulighed til endnu bedre at tilpasse vinduet til din smag og bygning.
Dertil kan du både bestille udestueelementer med og uden udluftningsventil, som er en god måde at få luft fra en bolig til en anden – fx udestue til hovedhus - dette kræver blot, at der monteres minimum to udluftningsventiler modsat hinanden.
Alle vores udestueelementer i træ/alu er nemme at kombinere med vores terrassedøre, for at skabe samhørighed og et stilistisk ydre på din bygning
Vinduer med specialmål
Hos EIKO har vi fuld forståelse for, at det ikke altid er standardmål, der passer til netop dit projekt.
Derfor producerer vi vinduer i specialmål, så du får de vinduer og døre, som lever op til dine ønsker og krav.