Opmåling af vinduer og døre

Når du køber vinduer og døre fra EIKO er de skræddersyet efter dine mål.

Det er enkelt, men vigtigt, at du får mål korrekt op til dine nye vinduer og døre, så de passer til dit hus. 

Her viser vi dig, step-for-step, hvordan du selv kan få de præcise mål, som du skal bruge til at købe nye vinduer og døre på EIKO.dk

Disse to mål skal du bruge:

Det er vigtigt at du kender forskellen på hulmål og de udvendige karmmål.

 

Hulmål kaldes også for murmål eller stramt mål og skal måles op udefra.
Hulmål er den afstand, som du finder fra den ene side af hullet til den anden – og altså bredden på hullet. 


Udvendigt karmmå
l er det mål, som selve vinduet eller din dør skal produceres i.
Hos EIKO oplyses karmmål altid, bredde x højde.

Kom godt i gang med din opmåling


Skal dine gamle vinduer erstattes - og har du allerede afmonteret vinduerne, kan du med fordel opmåle de eksisterende vinduer. Vær opmærksom på om der sætter rester af fuge, lister mm, som kan give forkerte mål. 

 

Sidder dine vinduer stadig i din bolig, så kan du med fordel se vores lille opmålingsvideo, hvor vi gennemgår step-for-step, hvordan du skal måle op til dine nye elementer. 

Sådan måler du op til dine nye vinduer og døre


Start altid med at måle vinduet eller dørens hul. Særligt i gamle huse er det vigtigt, at du måler flere steder, da målene kan variere en smule. Tag gennemsnittet og notere ned på et stykke papir.

Mål først bredden på hulet og derefter højden.


Når du har fundet bredden og højden på dit hulmål kan du udregne karmmål på dine nye vinduer og døre.


Hos EIKO anbefaler vi, at der er en afstand på 1,25 cm på hver side af dit vindue/dør og ud til muren, hvor der skal lægges en fuge.


For at udregne dit karmål trækkes der derfor sammenlagt 2,5 cm fra både i højden og i bredden af dit hulmål*


*OBS: Der skal som minimum være plads til 1 cm fuge, så hvis dit hulmål er meget skævt er det vigtigt at tage højde for dette.

Sådan udregner du karmmål


Du udregner derfor vinduets bredde (karmmål) på følgende måde:
Hulmål i bredde – 2,5 cm

Du udregner derfor vinduets højde (karmmål) på følgende måde:
Hulmål i højde – 2,5 cm

Eksempel på regnestykke

Bredde: Hulmål på 121,5 cm – 2,5 cm = udvendigt karmmål på 119 cm. 
Højde: Hulmål på 125 cm – 2,5 cm = udvendigt karmmål på 122,5 cm.

Download vores guide i PDF og mål op til dine elementer:

Brug for en hjælpende hånd?

Ældre huse kan have skævheder, som der skal tages særligt højde for. Ønsker du et gulv til loft vindue kan det på samme måde være klogt at rådgive sig med en professionel fagmand, da gulv og underlag kan være afgørende for vinduets størrelse. Har du brug for hjælp? 

Hos EIKO sidder vi klar til at hjælpe og vejlede dig igennem processen.

Skriv en mail til info@eiko.dk, så vi kan besvare din henvendelse hurtigst muligt.