OPMåLINGSGUIDE

Når du køber vinduer og døre fra EIKO er de skræddersyet efter dine mål. Det er enkelt, men vigtigt at du får mål korrekt op til dine nye vinduer og døre, så de passer til dit hus. 

OBS: Det er vigtigt at du kender forskellen på hulmål og de udvendige karmmål.


Hulmål kaldes også for murmål eller stramt mål og skal måles op udefra. Hulmål er den afstand, som du finder fra den ene side af hullet til den anden – og altså bredden på hullet. 


Udvendigt karmmål er det mål, som selve vinduet eller din dør skal produceres i.

Sådan gør du:


  1. Start altid med at måle vinduet eller dørens hul. Særligt i gamle huse er det vigtigt, at du måler flere steder, da målene kan variere en smule. Tag gennemsnittet og notere ned på et stykke papir. Mål først bredden på hulet og derefter højden.
  2. Når du har fundet bredden og højden på dit hulmål kan du udregne karmmål på dine nye vinduer og døre. Hos EIKO anbefaler vi, at der er en afstand på 1,25 cm på hver side af dit vindue/dør og ud til muren, hvor der skal lægges en fuge. 


For at udregne dit karmål trækkes der derfor sammenlagt 2,5 cm fra både i højden og i bredden af dit hulmål. Dit regnestykke er derfor:


*Karmmål:  hulmål i bredde – 2,5 cm x hulmål i højde – 2,5


OBS, der skal som minimum være plads til 1 cm fuge, så hvis dit hulmål er meget skævt er det vigtigt at tage højde for dette.

Eksempel på regnestykke


Bredde: Hulmål på 121,5 cm – 2,5 cm = udvendigt karmmål på 119 cm. 

Højde: Hulmål på 125 cm – 2,5 cm = udvendigt karmmål på 122,5 cm.

Download vores guide i PDF og mål op til dine elementer:

Bemærk: Har du specielle ønsker eller udfordringer er det altid en god idé at rådgive sig med en professionelle tømrer. Ældre huse kan have skævheder, som der skal tages særligt højde for. Ønsker du et gulv til loft vindue kan det på samme måde være klogt at rådgive sig med en professionel fagmand, da gulv og underlag kan være afgørende for vinduets størrelse. 


Har du brug for hjælp? 


Hos EIKO sidder vi klar til at hjælpe og vejlede dig igennem processen. Skriv en mail til xxxx, så vi kan besvare din henvendelse hurtigst muligt.