Det kan være svært helt at undgå, men der er flere ting, du selv kan gøre,
for at mindske dug og kondens i din hjem.
Høj luftfugtighed i soverummet
Oplever du dug i morgen- og nattetimerne i dine soverum, er der ingen grund til bekymring. Vi mennesker er en af de største kilder til høj luftfugtighed – og et rum med mange mennesker eller flere sovende vil naturligt give dug på ruden. Det er dog en god idé at tørre duggen væk med en klud om morgenen for at passe bedst muligt på dine vinduer.

Få 7 gode råd til at mindske dug og kondens i dine vinduer.
- Luft godt ud hver dag. Lav gennemtræk og lad døre og vinduer stå åbent i 5 min., gerne 3 gange om dagen, så du får ny luft ind og luftfugtigheden ned.
- Hvis du har problemer med meget dug, så er det en god idé at tjekke, hvor duggen kommer fra. Er det nødvendigt, kan du anskaffe dig et hydrometer, som kan vise luftagtigheden i din bolig. I vinterhalvåret skal den være under 50%.
- Har du udsugning på badeværelset, så husk at bruge den, særligt efter bad.
- Badeværelset er en af de helt store synder til dug. Sørg for, at du har lukket døren både mens og efter, at du har været i bad.
- Brug emhætten under madlavning eller åben et vindue.
- Har du utætte vinduer kan det være en god idé at skrue lidt ekstra op for de nærliggende radiatorer. Den varme luft vil gøre ruderne mindre kolde – og modvirke kondens.
- Overvej nye vinduer: Har du gamle utætte vinduer, så kan det være en god idé at investere i nye energivinduer. Det vil du både mærke på indeklimaet og på din fremtidige varmeregning.
Derfor oplever du fugt på nye vinduer
Har du skiftet dine gamle vinduer ud med nye energiruder kan du opleve, at der opstår mere dug end normalt.
Nye energivinduer holder tæt – og derfor kræver det også, at du selv lufter mere ud, da du ikke længere har en automatisk udluftning i de utætte ruder.
Det er vigtigt, at du derfor prioriterer at få luftet godt ud. Vi anbefaler, at du lufter ud 2-3 gange om dagen.
Investerer du i nye vinduer, kan du også vælge at tilføre ventiludluftning, så du stadig kan have løbende udluftning i løbet af dagen, selvom du er væk hjemmefra.
Derfor er det vigtigt at fjerne dug fra ruden
Døjer du med dug på dine ruder, er det en god idé at få det fjernet.
Vinduet har ikke godt af at have dug og kondens liggende, da det kan gå ud over vinduets holdbarhed. Når vandet at lægge sig, som vand på rammen eller sprosser i træet kan det på sigt skabe både råd og svamp.
Hvis der er rigtig meget dug på dine vinduer, kan det være et tegn på, at de er meget velisolerede, og at der er utilstrækkelig udluftning.
Dette er et symptom på, at der med tiden kan opstå alvorligere problemer med for eksempel skimmelsvamp, og derfor er det vigtigt at få løst problemet.
Skimmelsvamp er særdeles skadeligt for indeklimaet i en bolig, og derfor er det vigtigt, at du tager problemet i opløbet.
Heldigvis er der mange forskellige tiltag, som kan skabe en bedre ventilation i dit hus.
Er du i tvivl om, hvilke vinduer og døre du skal vælge?
Er du i tvivl eller har du brug for professionel hjælp er du velkommen til at kontakte os via telefon eller mail.
Vi har et helt team af professionelle rådgivere klar til at hjælpe med gode råd og kompetent vejledning til dit valg af vinduer.
Kontakt os i dag på telefon +45 3515 4720 eller via email info@eiko.dk